Værdifulde kulturmiljøer

Retningslinjer

Områder udpeget som værdifulde kulturmiljøer fremgår af kortet og listerne i redegørelsen. Ved at klikke på den enkelte udpegning i kortet ses afgrænsning, et karakteristisk foto samt en kort beskrivelse af det pågældende kulturmiljøs væsentligste karaktertræk.

Inden for de udpegede værdifulde kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier og fortællinger i videst muligt omfang beskyttes.

Omdannelse, nybyggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede værdifulde kulturmiljøer skal ske med respekt og hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.

I planlægningen, herunder administrationen af planlovens landzonebestemmelser, skal bevaring og hensyntagen til kulturmiljøernes bevarelse vægtes højt. Private ejere opfordres til størst mulig hensyntagen ved anvendelse, restaurering og ombygning af bygninger og anlæg inden for de udpegede værdifulde kulturmiljøer.

Inden for de værdifulde kulturmiljøer må bygninger med en SAVE-registrering mellem 1 – 4 kun nedrives eller ændres efter Kommunalbestyrelsens tilladelse.

Handlinger i forbindelse med "Værdifulde kulturmiljøer" indvirker i/opfylder delmål 11.4 og 17.17.

Formål

Hensigten med retningslinjerne er at sikre og oplyse om en mangfoldighed af historiske spor i en tid, hvor samfundets vækst foregår stadig hurtigere. Kulturmiljøerne skal være pejlemærker for stedernes daglige drift og vedligeholdelse, samt den kommunale sagsbehandling.

Redegørelse

Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område bestående af bygninger, anlæg, natur m.v., der ved dets fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturmiljø består af enkeltelementer eller mere komplekse strukturer med en historisk tidsdybde.

De udpegede værdifulde kulturmiljøer er eksempler på det repræsentative og egnstypiske i Odder Kommune. Udpegningen er ikke udtømmende og repræsenterer bl.a. kulturmiljøer i det åbne land, landsbyerne og Odder By.

Odder Kommune har gennem tiden været præget af en stadig udvikling og vækst bl.a. på grund af frugtbare landbrugsjorder. De udpegede kulturmiljøer fortæller om blandingen af gammelt og nyt, samt forandringer i takt med denne udvikling.

I udpegningen er primært medtaget elementer (bygninger, områder m.m.), som ikke allerede er beskyttet mod indgreb via anden lovgivning herunder fredninger, med mindre det allerede beskyttede element indgår som en mindre del af det samlede kulturmiljø (f.eks. kirkerne) eller har en særlig fortælleværdi.

Retningslinjerne skal sikre, at anvendelsen af de udpegede områder ikke ændres til formål, som ødelægger eller forringer de værdifulde kulturminder. Det betyder ikke, at de udpegede kulturmiljøer er statiske og skal fastlåses i deres nuværende form og anvendelse, men at en fremtidig anvendelse må tilpasses de kulturhistoriske interesser. Hvad der kan foregå afhænger af de konkrete kulturhistoriske interesser i de enkelte områder.

I 1999 gennemførte Odder Kommune en registrering af ejendomme i Odder midtby (Bygningsregistrant – Byatlas Odder). Registranten er en vejledning om istandsættelse, til- eller ombygning af byens huse med fokus på bygningernes front mod vej (facade). Det primære mål med registranten er at forskønne bymidten via vejledning af bolig- og butiksejere, rådgivere og håndværkere.

Der er efterfølgende foretaget en SAVE-registrering på ejendomme i bymidten. Ejendomme med klassifikation 1 - 4 må kun nedrives eller ændres efter Kommunalbestyrelsens tilladelse, hvilket fremgår af de pågældende rammebestemmelser.

Derudover indgår flere af de registrerede bygninger fra bygningsregistranten i de værdifulde kulturmiljøer. Det er Pakhuset, stationsbygningen, Centralhotellet, Rådhuset og Tinghuset som i samspil med bygningernes pladser og øvrige bygninger i området danner en helhed.

Slots- og Kulturstyrelsen har ophævet fredningen af Hotel Phønix. Odder Kommune har derfor foretaget en SAVE-registrering og vurderet ejendommen til bevaringsværdi 2.

Kommunalbestyrelsen vil sikre mulighed for fortsat udvikling af kommunens byer med respekt for kulturmiljøerne og historien. For at sikre bevaringsinteresserne skal der udarbejdes bevarende lokalplaner. I første omgang gælder det de udpegede kulturmiljøer i Over Randlev, Torrild, Bovlstrup, Falling, Sondrup og Bjerager.

Kommunalbestyrelsen har desuden fastlagt en formidlingsstrategi for kulturmiljøerne. Formidlingen skal synliggøre værdien af at opretholde, beskytte og udvikle de enkelte kulturmiljøer med respekt for den historie, som de er et udtryk for og et billede af.

Fokusområder i formidlingsstrategien er:

• Oplysning og formidling af kommunens kulturmiljøer.
• At styrke samarbejdet og dialogen mellem ejere af de enkelte kulturmiljøer og Odder Kommune om kulturmiljøernes bevaring, formidling og fortsatte udvikling.
• Synliggørelse og integrering af det potentiale, som kulturmiljøerne er i forhold til kommunens bosætnings- og turismeudvikling.
• Gennem lokalplanlægning at bidrage til fortsat udvikling af de byer, som er omfattet af kulturmiljøudpegningen.

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der med udgangspunkt i stisystemerne og de rekreative områder i Odder Kommune opbygges et net af oplysningsskilte langs eller ved disse, som henviser til kulturmiljøer i nærheden. Skiltene kan suppleres med QR-koder, der f.eks. kobles til kataloget over samtlige kulturmiljøer i kommunen.

Desuden vil Kommunalbestyrelsen arbejde for, at der etableres et "stiforløb" gennem Odder by, hvor den besøgende præsenteres for kulturmiljøerne.

Arkitektskolen har gennemgået Odder Kommunes kulturmiljøer. I den forbindelse har Kommunalbestyrelsen foretaget en politisk prioritering af de værdifulde kulturmiljøer.
Kulturmiljøerne har fået en prioritering mellem 1 (højest) og 4 (lavest) og skal medvirke til at vurdere kvaliteten i bygningsarven, understøtte miljøet med relevant udvikling samt synliggøre de politiske ønsker om hvilke kulturmiljøer der særligt skal tages hensyn til.

Med den nye kommuneplan tilføjes 2 kulturmiljøer:

• Landsbyen Fillerup - som oprindeligt var fæstegods til Rathlousdal og
• Stationsbyen Hundslund - fra starten af 1900-tallet

Samtidig reduceres der med 4 kulturmiljøer:

• Bjørnkær Voldsted - som allerede er beskyttet mod indgreb med en fredning,
• Nølev og Dyngby Skoler - da de ikke udgør et sammenhængende miljø,
• Saksild Badehotel* og sommerhuse ved Lyngen i Dyngby og
• Boligforeningshusene på Rørthvej - som begge bærer præg af om- og tilbygninger og vurderes for at have mistet sin fortælleværdi.

*Odder Kommune skal i den forbindelse SAVE-registrere det oprindelige Saksild Badehotel.

Værdifulde kulturmiljøer

I kommuneplanen er udpeget i alt 38 værdifulde kulturmiljøer. Derudover udgør kommunens 14 middelalderkirker med omgivelser en del af kulturmiljøerne. Kulturmiljøerne er udpeget inden for følgende historiske perioder:

• Middelalderen 1000-1500
• Storlandbruget 1500-1700
• Landboreformerne 1700-1850
• Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920
• Nyeste tid - fra 1920 til i dag

En * angiver at der er tale om fredede bygninger.

Middelalderen 1000-1500

Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:

• Kommunens 14 middelalderkirker med omgivelser

Kirken spillede en helt dominerende rolle i middelalderen. Det kom bl.a. til udtryk i de mange landsbykirker, som opføres i Danmark i denne periode.

Omkring alle middelalderkirker i det åbne land og i kanten af mindre byer i landzone er udpeget kirkeindsigtsområder, som skal søges friholdt for bygninger, anlæg, beplantninger o. lign., der kan sløre eller hindre indsigten til kirken.

Alle kommunens middelalderkirker er medtaget som kulturmiljøer som repræsentanter for denne periode. Desuden omfatter disse kulturmiljøer typisk de gamle præstegårde. Det gælder f.eks. i Torrild, Randlev og Gyllling, hvor også avlsgårdene er medtaget. Endvidere er det specielle miljø, som Gosmer Kirke danner sammen med hospitalet, samt miljøet omkring Tunø Kirke med fyrtårn medtaget.

Storlandbruget 1500-1700

Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:

• Rathlousdal gods: hovedbygning med bygninger, park, dyrehave og alléen
• Åkær gods: hovedbygning, andre bygninger, park, Uldrupgården, Kanalhuset og arbejderboliger
• Rodsteenseje gods: hovedbygning, andre bygninger, gårdsplads og alléer
• Gården Dybvad: hovedbygningen og avlsbygninger
• Gersdorffslund gods: hovedbygning, andre bygninger og park

Godserne og deres omgivelser, som har sat stort præg på Odderegnen, er karakteristisk for storlandbruget. Perioden var præget af en øget velstand hos adelen, der blev omsat i sammenlægning, opkøb og inddragelse af bøndergods og en heftig byggeaktivitet i det østjyske område.

I dag er Odderegnen fortsat stærkt præget af de mange godser, som har haft stor betydning for områdets udvikling gennem adskillige hundrede år. Alle godser med tilhørende bygningsmasse og omkringliggende herregårdslandskaber er derfor udpeget som kulturmiljøer. Det gælder Rodsteenseje, Rathlousdal, Åkær og Gersdorffslund. Herudover er gården Dybvad medtaget.

Et andet karakteristisk element fra denne periode er en række vejforløb. Et godt eksempel på et miljø, der både indeholder et karakteristisk vejanlæg og nærmiljøet omkring et gods, er Rathlousdal gods med bygninger, park og allé.

Landboreformerne 1700-1850

Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:

• Gyllingnæs med bygninger og gravsted
• Landsbyen Rude
• Dele af Torrild landsby
• Landsbyen Alrø. Desuden Dampskibsbroen og dæmning
• Landsbyen Bjerager
• Landsbyen Over Randlev
• Del af Gosmer landsby
• Landsbyen Sondrup
• Landsbyen Ålstrup
• Landsbyen Fillerup
• Tunø by

Landboreformerne indebar en total omstrukturering af landbruget fra slutningen af 1700 tallet. Det er baggrunden for, at det især er ændringer i landbrugslandskabet, havne, veje samt vand- og vindmøller, der er udpeget som kulturmiljøer inden for denne periode.

I Odder Kommune ligger mange af landsbyerne tæt i landskabet.

Vigtigste element var udskiftningen omkring år 1800, hvor bøndernes jorde blev samlet til den enkelte gård. De fleste gårde på Odderegnen forblev i landsbyerne, men nogle flyttede dog ud gennem 1800-tallet. Den struktur, som landsbyerne havde på udskiftningstidspunktet, ses stadig i hovedparten af byerne og er begrundelsen for, at de er medtaget som kulturmiljøer, der repræsenterer landboreformerne, selvom de reelt opstod lang tid før.

Landsbystrukturerne er kendetegnet af vejforløb, der er understreget af, at bebyggelsen – både beboelser og staldbygninger – er opført med facader parallelle med, relativt tæt ved og i nogenlunde samme afstand fra vejsiden. Dette gælder i bl.a. Over Randlev, Rude, Torrild, Bjerager, Ålstrup og Alrø.

Med landbrugets strukturudvikling, der fører til ubenyttede staldbygninger, er der risiko for at især disse forfalder eller rives ned. Det kan betyde, at den gamle landsbystruktur ikke længere kan opleves. Det er derfor af betydning at opretholde disse.

Udskiftningen betød også, at landsbyfællesskabet blev opgivet til fordel for en individuel landbrugsdrift. I det åbne land tydeliggjordes de nye driftsformer af bl.a. mange nye hegn og diger, der trak nye linjer i landskabet og markerede de forskellige udstykningsformer som stjerne- og blokudstykninger.

Sporene efter ældre tiders dyrkningsformer kan besværliggøre moderne landbrugsdrift. Det gælder ikke mindst hegn og diger, når marker lægges sammen. Tilgroning kan ligeledes tilsløre gamle landbrugsspor som fægange, græsningsarealer og engvandingsanlæg.

De fleste godser på Odderegnen stammer fra den sene middelalder, men en gård, Gyllingnæs, stammer fra landboreformernes tid. Gården, der er medtaget som kulturmiljø, blev opført 1801 på den ellers øde og egeskovsklædte halvø og har af flere omgange undergået bygningsmæssige ændringer.

Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920

Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:

• Landsbyen og stationsbyen Bovlstrup
• Stationsbyen Hundslund
• Stationsbyen Falling
• Del af Gylling samt Gylling Mølle
• Del af Hou
• Jernbanestrækningen mellem Odder og Hundslund
• Norsminde havn
• Fiskerlejet Sondrup Strand
• Bovlstrup Strand: Havhusene og Toldstedet
• Amstrup Pakhus (Kvindefængsel)
• Ørting Mosevej med bebyggelse
• Odder stationsbygning, Pakhuset og forplads
• Ting- og arresthuset samt Polititorv
• Odder Torv med bebyggelse, Centralhotellet*
• Stampmøllen
• Odder Museum med bygninger og anlæg
• Slippen - Rosengade fra Møllevej mod vest og Hotel Phønix
• Valgmenighedskirken
• Odder lille Friskole
• Teknisk Skole og Håndværkerforeningens friboliger

I modsætning til landboreformerne, der især var synlige i det åbne land, kom de store reformer omkring midten af 1800-tallet i første omgang til udtryk i byerne. Med grundloven fik landet en ny styreform, og med indførelsen af næringsloven af 1857 markeredes et nyt forhold mellem land og by. Handel og pengeøkonomi gjorde for alvor sit indtog i det danske bondelandbrug. Selvforsyning blev langsomt opgivet og erstattet af produktion såvel inden for landbrug som fiskeri. Udviklingen blev understøttet af en forbedring af infrastrukturen i form af bedre vejanlæg og indførelsen af jernbanedrift.

Eksempler på den forbedrede infrastrukturs komme i Odder Kommune er bl.a. de synlige spor af jernbanetracéet fra Odder-Horsens Banen med stationsbygninger, ledvogterhuse, pakhuse m.m. Det drejer sig om anlæggene i Ørting, Bilsbæk, Oldrup, Falling, Hundslund og kampestensbroen ved Bilsbæk.
Banestien Horsens – Odder er et 36,3 km langt stiforløb, med stop i de mange stationsbyer og kulturmiljøer, der præger området mellem de to byer. Undervejs fortælles historier om naturen og de historiske bygninger, der er eller har været langs ruten via informationstavler.

Herudover er stationsmiljøet omkring banen og Pakhuset i selve Odder by et godt eksempel på jernbanedriftens udvikling i perioden, ligesom stationsbyerne Bovlstrup og Falling har tydeligt stationsbypræg med station, forsamlingshus, rester af erhverv og typiske stationsbyvillaer.

Fiskerlejet Sondrup Strand, Norsminde Havn med handelsplads, fiskehus og kro, samt den ældre del af Hou Havn herunder bådebyggeri, stejleplads og Strandgade vidner om den tids fiskeri. Reelt har Norsminde Havn, der er kommunens ældste, været brugt som naturhavn siden middelalderen.

Vand- og vindmøller har en lang historie bag sig, men er medtaget som eksempler på kulturmiljøer fra industrialiseringens tid, hvor de havde deres storhedstid. Eksempler herpå er Odder Vand- og Dampmølle, som i dag er museum og omfatter vandmølleanlæg med mølledam, kanaler, overløbsbygværk, møllehus, møllerbolig m.v., samt Stampemøllen. Herudover er miljøet omkring Gylling Mølle medtaget som eksempel på en gammel vindmølle.

Odder bys vækst fra landsby til egentlig by begyndte i 1850’erne. Flere områder i byen, der fortæller den historie, er derfor udpeget som kulturmiljøer. Det drejer sig om området omkring Tinghuset, Centralhotellet, miljøet omkring Hotel Phønix og den del af Rosensgade – Slippen – der strækker sig fra området ved Odder Museum til Rathlousdals Allé.

Et andet eksempel på byernes vækst er det bymæssige miljø i Gylling omkring Købmagergade og Åstræde med bl.a. broer, lindetræer og baggårde.

Sommerhusområdet ”Havhusene”, som blev oprindeligt opført som badehuse til de nærliggende gårde, er et eksempel på den nye brug af kysten. I dag er området omfattet af en bevarende lokalplan.

Nyeste tid – fra 1920 til i dag

Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:

• Ørting-Falling Centralskole
• Odder Rådhus med indre gård og p-plads

Bevægelsen fra land til by, der især tog fart i 1950'erne, er det mest markante udtryk for udviklingen i nyere tid. Resultatet var nye store boligområder og parcelhuskvarterer omkring byerne og vækst i nye industrikvarterer i byernes periferi. Mange landsbyer fik del i den udvikling, og bolig-arbejdsstedspendlingen voksede med en udbygning af vejnettet til følge. På landet gik udviklingen mod sammenlægninger og vækst i storlandbrugene, men også mod del- og fritidslandbrug. Endelig steg antallet af sommerhuse i kystområderne, ligesom andre ferie- og fritidsanlæg som f.eks. golfbaner og lystbådehavne.

Det var også i den periode centralskolerne blev etableret i de gamle sognekommuner i og omkring Odder f.eks. den tidligere Ørting-Falling Centralskole.

Af nyere anlæg fra samme periode er Dampskibsbroen på Alrø, der indtil 1948 indgik i sejlruten mellem Alrø, Endelave, Snaptun og Horsens samt Alrø Dæmningen. Kulturmiljøet omkring Alrø Dæmningen strækker sig helt op til den sydligste del af Amstrup.