Lavbundsarealer

Retningslinjer

Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes er vist på kort.

Lavbundsarealer, der rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen eller vandmiljøet, bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg.

Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres indenfor de udpegede lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for at genskabe naturlige hydrologiske forhold, herunder ny natur, klimaprojekter og vådområder til fjernelse af kvælstof, fosfor og CO₂ ikke går tabt.

Planlægning for anlæg m.v. på lavbundsarealer bør ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand.

Ved projekter, som fjerner kvælstof eller fosfor, eller klimaprojekter eller projekter, hvor ny natur skabes, skal naturlige vandstands- og afstrømningsforhold søges genskabt.

I det åbne land skal anlæg til klimatilpasning tilpasses det omkringliggende landskab.

I byvækstområder skal lavbundsarealer, så vidt det er muligt, friholdes for byggeri og i stedet indarbejdes som klimaområder, der sikrer muligheden for at håndtere overfladevandet der, hvor det naturligt vil samles og samtidig være med til at øge naturarealerne og biodiversiteten i området.

I byzoneområder (allerede detailplanlagte og/eller udbyggede områder) kan der kun opføres bebyggelse eller anlæg indenfor lavbundsarealer, hvis det kan dokumenteres, at vandet kan afledes og håndteres på anden måde.

  

Handlinger i forbindelse med "Lavbundsarealer" indvirker i/opfylder delmål 13.1, 15.1, 15.2, 15.5, 15.8, 15.9.

Formål

Hensigten med retningslinjerne er at bevare muligheden for, at lavbundsarealer kan udvikle sig til værdifulde naturområder, eller anvendes til klimaprojekter til forsinkelse af vand, eller vådområdeprojekter med andet formål end genskabelse af natur, f.eks. reduktion af CO₂ og udledning af næringsstoffer.

Redegørelse

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, hvor der naturligt samles vand. Det er ofte kunstigt afvandede eller drænede strandenge, enge, moser, lavvandede søer og fjorde, der danner overgang til de mere tørre landområder. Lavbundsarealerne har potentiale for at udvikle sig til fugtige naturområder med stor naturværdi. De kan også anvendes til tilbageholdelse af vand i klimaprojekter samt til egentlige vådområder, der kan fjerne næringsstoffer og drivhusgasser.

Vandstands- og afstrømningsforholdene i mange lavbundsarealer er i tidens løb blevet ændret for at kunne anvende dem til landbrugsjord. Dette har medført, at levesteder for en række vilde dyr og planter er forsvundet, at nedbøren hurtigere strømmer gennem vandløbene med oversvømmelser til følge, samt at der fjernes færre næringsstoffer fra overfladevandet, inden det når frem til søer og kystvande. Drænede lavbundsarealer bidrager også til klimaændringer, da CO₂-udledningen øges ved dræningen.

I lavbundsarealer er der ofte risiko for oversvømmelse. Den risiko vil blive forstærket som følge af klimaændringer. De kystnære lavbundsarealer vil blive mere udsat for oversvømmelser ved en stigning af vandstandsniveauet i havet, mens de vandløbsnære lavbundsarealer vil blive mere udsat for oversvømmelser ved hyppigere og mere ekstreme nedbørshændelser. Der skal tages hensyn til disse påvirkninger ved planlægning for anlæg på lavbundsarealer og ved planlægning af kystbeskyttelse. Det skal desuden tages i betragtning, at dyrkningssikkerheden af landbrugsjord i lavbundsarealer vil mindskes, efterhånden som klimaændringerne forventes at slå igennem.

For at sikre, at lavbundsarealerne kan genoprettes med naturlige vandforhold, bør disse så vidt muligt friholdes for byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, nye veje bortset fra markveje, el-ledninger m.v. Eventuelle anlæg m.v. på lavbundsarealerne bør udformes under hensyntagen til mulighederne for en naturlig hydrologi og naturmæssig anvendelse af arealerne.

Hyppige og ekstreme regnvejrshændelser skaber stigende oversvømmelsesproblemer i byområderne. Det er fremadrettet vigtigt at sikre nye byudviklingsområder mod oversvømmelser. For at hindre, at der bebygges på arealer, hvor der potentielt samles vand ved kraftigt regnvejr, og for at sikre, at der skabes områder til håndtering af regnvand, er der indsat en retningslinje om, at lavbundsarealer skal friholdes for byggeri i nye byudviklingsområder.

Der er udpeget lavbundsarealer på byzonearealer, hvor der allerede er gennemført detailplanlægning, som giver mulighed for etablering af byggeri og anlæg. I forbindelse med byggeri eller anlæg, der er i overensstemmelse med den gældende detailplanlægning, skal det, før byggeriet kan igangsættes, kunne dokumenteres, at vandet kan afledes og håndteres på anden måde.

I forbindelse med detailplanlægning for udpegede byomdannelses- og byfortætningsområder, der omfatter lavbundsarealer, skal lavbundsarealerne så vidt muligt friholdes til håndtering af vand. Alternativt skal det dokumenteres hvordan vandet kan afledes og håndteres på anden måde, eller hvordan byggeri og anlæg kan udformes, så det kan tåle at blive oversvømmet.

Hyppigere og mere ekstrem vejr skaber også større pres på landbrugsarealer For at modvirke overbelastning af vore vandløb og kloaksystemer samt undgå tørke på landbrugsjorderne i sommerperioden, kan det være fornuftigt at forsøge at tilbageholde nedbøren så længe som muligt. Ved at genskabe naturlige vandstandsforhold i lavbundsarealerne kan vandet tilbageholdes, og risikoen for oversvømmelser reduceres.

Miljøtilstanden i vores vandløb, søer, fjorde og kystvande er i høj grad påvirket af aktiviteter på land. Jf. EU’s vandrammedirektiv, skal vore vandområder have en god økologisk tilstand. Et væsentligt element for at opnå en god økologisk tilstand for vore vandområder er etablering af vådområder indenfor lavbundsarealerne. Ved etablering af vådområder reduceres udledningen af kvælstof og fosfor til vandområderne.

Drænede og dyrkede lavbundsarealer står for en væsentlig del af landbrugets CO₂ -udledning. Retablering af naturlig hydrologi på lavbundsarealer er derfor et vigtigt virkemiddel til at reducere CO₂ -udledningen.

Udpegningen af lavbundsområder er ikke ensbetydende med, at alle områder kan anvendes til vådområder, da f.eks. anden lovgivning kan hindre dette. I de områder, hvor der i dag er natur omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven og/eller Natura 2000-områder, vil det komme an på det konkrete projekt, hvorvidt en retablering af et vådområde kan tillades af hensyn til bl.a. biodiversiteten og den natur, som skal beskyttes, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000. Hvor der er overlap mellem Natura 2000-områder eller andre udpegede eksisterende værdifulde naturområder, kan et vådområdeprojekt kun gennemføres, hvis det kan sikres, at projektet vil opretholde eller forbedre områdets naturværdier, og bevaringsmålsætningen kan blive opfyldt. Hvis en negativ virkning ikke kan afværges ved en tilpasning af projektet, må projektet opgives.

Mange lavbundsarealer er også udpeget som områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentiel natur, økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser og er dermed del af Grønt Danmarkskort.