Internationale naturbeskyttelsesområder

Retningslinjer

De internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af kortet.

Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg, tekniske anlæg og lignende eller udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Der må ikke planlægges for, eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser for områdernes naturtyper eller de arter, som områderne er udpeget for.

Der må ikke planlægges eller administreres således, at yngle- eller rasteområder for arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV beskadiges eller ødelægges, uanset om yngle- eller rasteområderne ligger inden eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Tilladelser, dispensationer eller godkendelser skal administreres, så beskyttelsen af områderne fremmes.

Uanset ovennævnte kan der planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.

 

Handlinger i forbindelse med "Internationale naturbeskyttelsesområder" indvirker i/opfylder delmål 15.1, 15.2, 15.5, 15.8, 15.9.

Formål

Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at der i den videre planlægning og ved enkeltsagsadministration ikke træffes dispositioner, der forringer de naturtyper og de planter og dyr, som de internationale naturbeskyttelsesområder skal beskytte. Dette kan også have betydning for planer og tilladelser til aktiviteter uden for områderne, hvis aktiviteterne forventes at medføre en påvirkning ind i de internationale naturbeskyttelsesområder eller forringer leve- eller voksesteder for arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV, uanset beliggenhed.

Redegørelse

De internationale naturbeskyttelsesområder er Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder. Samlet betegnes de Natura 2000-områder.

Ramsarområderne har til formål at beskytte vådområder, der har international betydning som levested for vandfugle

Fuglebeskyttelsesområder har til formål at beskytte vilde fuglearters levesteder.

Habitatområder har til formål at sikre beskyttelsen af naturtyper samt dyre- og plantearter, som i europæisk sammenhæng anses for truede. Habitatområderne omfatter ofte større landskaber, men er også i stor udstrækning sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområder.

I Odder Kommune er der to Natura 2000-områder:

Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56.

Natura 2000-området omfatter Ramsarområde nr. 13, Habitatområde H52 samt Fuglebeskyttelsesområde F36 og har et samlet areal på 45.823 ha, hvoraf størstedelen er hav. Inden for området ligger også flere vildtreservater.

Området består af Horsens fjord med øerne Vorsø, Alrø, og Hjarnø, kysten fra halvøen Gyllingnæs og op til Hou samt et stort havområde ud for med øerne Endelave og Svanegrunden.

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte de store sammenhængende strandengsarealer, kyst- og havnaturtyper samt de tilknyttede yngle- og trækfugle.

 

Langs kysten i Odder Kommune ligger udstrakte arealer med strandeng stedvist i mosaik med enårig strandengsvegetation, tidvis våd eng og rigkær. Her ligger også kystnære skovnaturtyper som elle-og askeskov, bøg på muld, egeblandskov og på de stejle skrænter ud mod Horsens fjord findes stilk-egekrat og kystklint/klippe.

I havet ud for kysten optræder de marine naturtyper sandbanke, vadeflade, strandlaguner, stenrev og lavvandede bugter.

Området rummer Odder Kommunes største naturværdier.

 

Kysing Fjord, Natura 2000-område nr. 59

Natura 2000-området består af Fuglebeskyttelsesområde nr. F30 og har et areal på 370 ha.

Fjordområdet består af Norsminde Fjord, der er et ca. 3 km. langt, lavvandet fjordområde omkring udmundingen af Rævs Å samt af Kysing Fjord og de omkringliggende strandengsarealer. Gennemsnitsdybden er ca. 60 cm.

Natura 2000-området er udpeget på grund af tilstedeværelsen af trækfuglen sangsvane, men huser også en lang række ande- og vadefugle. Området er endvidere udpeget som vildtreservat.

Konsekvensvurdering

Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Det gælder for planer både indenfor og udenfor de udpegede områder.

Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal det fremgå af afgørelsen, at det ansøgte ikke indebærer forringelser af naturtyperne eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for.

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder desuden et krav om streng beskyttelse af forskellige arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter). Det betyder, at myndighederne ved planlægning og afgørelser skal sikre, at bilag IV arternes yngle- eller rasteområder ikke beskadiges.

Natura 2000-planlægning

I henhold til miljømålsloven udarbejder staten hvert 6. år Natura 2000-planer for Natura 2000-områderne. For fredskovspligtige arealer udarbejdes planerne dog hvert 12. år. Hver Natura 2000-plan indeholder målsætninger og retningslinjer for det pågældende Natura 2000-område, både på et overordnet plan og for de naturtyper og arter, som området skal beskytte. Nuværende Natura 2000-planer er gældende for perioden 2016-2021.

Der er i Natura 2000-planerne både beskrevet langsigtede mål, og mål der skal være opfyldt indenfor den gældende planperiode.

Med baggrund i Natura 2000-planerne udarbejder Kommunalbestyrelsen Natura 2000-handleplaner. Handleplanerne beskriver hvilke metoder og forvaltningstiltag kommunen vil anvende for at realisere målene i statens Natura 2000-planer.

Med udgangspunkt i handleplanerne arbejder Odder Kommune løbende med at sikre og forbedre tilstanden inden for Natura 2000-områderne. Indsatserne som omfatter forbedring af hydrologi, sikring af lysåbne naturtyper, skovnaturtypeforbedrende drift og pleje, forbedring af forholdene for klyde og havterne samt evt. udvikling af ny habitatnatur, gennemføres gennem frivillige aftaler med lodsejere og med en række tilskudsordninger målrettet Natura 2000-områderne.

 Det er Kommunalbestyrelsens ansvar, at målene nås både på kort og på lang sigt.

Sammenhæng mellem Kommuneplan og Natura 2000-handleplaner

Natura 2000-planerne, herunder også handleplanerne, er bindende for kommuneplanlægningen. Det vil sige, at kommuneplanens retningslinjer ikke må være i strid med beskyttelseshensynene i planerne, men skal medvirke til at sikre, at målene bliver nået inden for den fastsatte tid.

Kommuneplan 2021-2033 vurderes ikke at påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter, herunder beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-dyrearters yngle- og rasteområder samt bilag IV-plantearters voksesteder. Derimod vurderes det, at Grønt Danmarkskort vil medvirke til at skabe større og mere robuste naturområder
samt bedre natursammenhænge, der kan sikre spredning af arter mellem områderne til gavn for bevaringsmålsætningerne.