Indledning

Med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2021-2033 ændres retningslinje for klimatilpasning samt de kommuneplanrammer, som risikoområderne fra "Klimatilpasningsplan 2022" virker ind i. Retningslinje for klimatilpasning ændres i sammenhæng med, at der er udarbejdet en ny "Klimatilpasningsplan 2022". 

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2021-2033 er udarbejdet af Odder Kommune. 

Høring

I henhold til Lov om Planlægning, LBK nr. af 01. juli 2020 med senere ændringer, § 24 stk. 1, har tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2021-2033 været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 18.05.2022 til den 13.07.2022.

Oplysning om kommuneplanens retsvirkninger

Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Hvis en udstykning eller et byggearbejde mv. er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan.

Inden for byzoner kan Kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. 

inden for byzoner og sommerhusområder kan Kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelse er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.