Forhold til anden planlægning

Baggrund for kommuneplantillægget

Kommunalbestyrelsen ønsker at igangsætte planlægningen af en ny bebyggelse med 8 boliger for Institutionen Tornsbjerggård, beliggende på Tornsbjergvej 98 i Odder

Lokalplanlægning for skitseprojektet med udvidelsen af 8 nye boliger ved Tornsbjerggård vil forudsætte, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, som udlægger et nyt rammeområde 8.OF.4 til bebyggelse i op til 10 meter i maks. 2 etager.

Kommunal sektorplanlægning

Kommuneplantillæg nr. 3 medfører ingen konflikt med kommunal sektorplanlægning.

Zonestatus

Området er beliggende i Landzone.

Lokalplan

I henhold til planlovens bestemmelser skal der tilvejebringes en lokalplan, før der kan ske anvendelse af rammeområdet til bebyggelse og anlæg. Sideløbende med tillæg nr. 3 til kommuneplan 2021-2033 offentliggøres derfor forslag til lokalplan nr. 8013 – Institutionen Tornsbjerggård - nord for Hadrup

Klimatilpasning

Der er behov for, at byer, bygninger og landskaber tilpasses et ændret klima med bl.a. øgede regnmængder og en generel havvands-stigning. Klimaet vil fremover være præget af mere ekstreme vejrsituationer som eksempelvis skybrud, storme, tørker og stormfloder.

Hvad enten det handler om øgede regnmængder eller havvandstigninger, er det en betydelig udfordring for byerne, men også en mulighed for på en gang at skabe bedre byer på en lang række andre parametre. Vi har mulighed for at sammentænke klimatilpasning med andre vigtige hensyn som f.eks. byliv, blå strøg, arkitektur og design. Med klimatilpasning arbejdes på at tilpasse vores aktiviteter til ændringerne i klimaet. Det vil sige, at der bl.a. fokuseres på udformning og placering af nyt byggeri. Derudover fokuseres på afledning af regnvand. Ved at skabe vandrender og rensningssøer ved ny byudvikling bliver klimatilpasning et aktiv i hverdagen. Det øger områdets attraktivitet, og det skaber værdi for kommende beboere i området.

På den nordlige grænse af rammeområde 8.OF.4 og nord for rammeområdet er en mindre lavning, der i kommuneplan tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2021-2033 er udpeget til risiko for oversvømmelse med en 100 års hændelse i 2100, se kort herunder: